Industrielle bygninger i "lokomotivstil": Skal det 3-etagers kontor være stål eller beton?

Hvad er en industribygning i "lokomotivstil"?

Det er et stort en-etagers stålværksted forbundet direkte med en tre-etagers kontorbygning ved siden af. Værkstedet er som togkroppen, og kontoret er som togmotoren (lokomotivhovedet). Forbundet sammen som én kaldes det en "lokomotiv-stil" bygning.

Hvorfor blev dette design skabt?

I én sætning: Klienten vil spare penge og spare jord.

Efter et værksted er bygget, har du stadig brug for plads til kontorer, personalepauser og møde med besøgende. Hvis du bygger en separat kontorbygning, optager den mere jord. Du skal også holde en påkrævet brandsikkerhedsafstand mellem de to bygninger. Det betyder separate fundamenter, separate vægge og separate veje - hvilket koster mange penge. Så der blev skabt en smart løsning: fastgør kontorbygningen direkte til værkstedets gavlvæg (endevæg). De deler én væg, men har separate anvendelser og separate nødudgange. Du får alt, hvad du har brug for, samtidig med at du sparer ekstra omkostninger.

Til denne type bygning, stål eller beton: Hvordan skal du vælge?

1. Værkstedet: Et nemt valg – stål er det bedste

● Store spændvidder—Med et godt design er enkelte spændvidder på 20 til 30 meter nemme at bygge. Færre søjler indeni betyder mere åben plads til at placere maskiner og udstyr;

● Stålbesparelser—Brug af lange spænd med et let ståltag reducerer det nødvendige stål til bjælker og søjler. For det samme budget sparer stål meget flere penge end beton;

● Fundamentbesparelser – Med færre søjler og en lettere bygningsvægt er fundamentomkostningerne meget lavere;

● Hurtig konstruktion—Dele fremstilles på fabrikken og samles enkelt på stedet. Der er ingen armeringsjernsbinding, forskalling eller betonhærdningstid, hvilket gør det meget hurtigere end pladsstøbt beton.

Derfor er stålkonstruktionen for værkstedet af alle anerkendt som den bedste løsning.

2. Det rigtige valg: Hvilken struktur skal du bruge til det vedhæftede kontor?

3. Stål eller beton — hvordan man beslutter sig

Den svære beslutning er "lokomotivhovedet" (kontorbygningen). Denne bygning har normalt disse funktioner: få etager (for det meste 3 etager), korte spændvidder (normalt 7 til 8 meter), ingen midtersøjler (enkelt spændvidde) og lette gulvbelastninger (bruges til kontorarbejde).

Hvis dette var en selvstændig bygning, ville en betonramme være et oplagt, nemt valg. Men fordi det er knyttet til et stålværksted, tøver folk ofte: Skal vi bruge en stålramme til at matche værkstedet, eller holde os til traditionel beton? Begge valg har gode grunde. Lad os se klart på hver enkelt:

① Stålstruktur kontorbygning

Fordele (fordele)

● Hurtig konstruktion: Bjælker og søjler er færdiglavede på fabrikken og monteret på stedet som legoklodser. En 3-etagers bygning kan ofte stå færdig på omkring en måned;

● Letvægts: For de samme 3 etager er en stålramme næsten 50 % lettere end beton. Lavere søjlebasebelastning betyder, at du kan spare penge på fundamenter;

● God jordskælvsydelse: Stål er fleksibelt og sejt. Under et jordskælv bøjer den i stedet for at knække. I høje jordskælvszoner er dette en reel livreddende fordel;

● Matcher værkstedet: Det samme byggeteam og det samme system fungerer på både værkstedet og kontoret, hvilket gør koordineringen smidig og enkel.

Ulemper (ulemper)

● Højere materialeomkostninger: Stål som råmateriale er dyrere;

● Brandsikker belægning er dyr: Stål mister styrke ved brand, så alle bjælker og søjler har brug for brandsikker belægning. Beton har slet ikke brug for denne ekstra omkostning;

● Rustrisiko: Det har brug for god rustbeskyttelsesmaling og regelmæssig vedligeholdelse over tid;

● Højere færdigheder påkrævet: Svejsning, bolte og installationspræcision kræver et dygtigt byggeteam.

② Beton kontorbygning

Fordele (fordele)

● Lavere omkostninger: Armeret betonmaterialer er billigere end stål;

● Brandsikker: Beton modstår naturligt brand, hvilket sparer 100 % af omkostningerne til brandsikker belægning;

● Stærk og holdbar: Den kan holde i årtier med meget lidt vedligeholdelse;

● Nem at bygge: Opsætning af forskalling, binding af armeringsjern og støbning af beton er standardopgaver. De fleste byggehold kan gøre det, så de er nemme at finde og forhandle med.

Ulemper (ulemper)

● Tung vægt: Høj søjlebasebelastning kræver et større fundamentareal under samme jordforhold;

● Længere konstruktionstid: Det tager tid at opsætte forme, hælde beton og vente på, at det hærder, og det kan ikke forhastes;

● Svagere ved jordskælv: Beton er tung og stiv. Under et jordskælv er det mere stivt og kan let revne, idet det mangler stålets fleksibilitet;

● To separate hold: Et hold laver stål, og et andet laver beton. At administrere to forskellige teams og systemer tilføjer koordinationsproblemer.

③ Hvad er den faktiske omkostningsforskel?

Byggeomkostningerne ændrer sig afhængigt af region og markedsforhold, så priserne er ikke de samme overalt. Men her er et generelt prisinterval til reference (baseret på aktuelle markedsestimater; endelige omkostninger afhænger af lokale tilbud):

Under normale forhold er beton billigere. Derfor foretrækker mange mennesker beton – når alt kommer til alt, er det at spare penge som regel topprioritet.

④ Et tilfælde, hvor stål er det bedre valg

Hvis følgende forhold opstår sammen, bør du kraftigt overveje at bruge en stålkonstruktion direkte:

● Høj jordskælvszone (såsom seismisk befæstningsintensitet på grad 8 eller højere);

● Aktiv fejllinje Inden for 10 km fra stedet: Du skal beregne ekstra jordskælvskraft ("nærfeltseffekt"). Fordi tungere bygninger modtager meget stærkere jordskælvskræfter, gør dette konkrete designberegninger meget vanskelige og dyre. Stål er lettere, så det er meget mindre påvirket.